2. Baggrund og ideologi

Baggrund

De første forsøg på at udføre en serviceform tilsvarende brugerstyret personlig assistance (herefter BPA) i Island daterer sig tilbage til 1994. I de efterløbende 15 år er denne type service blevet udført i flere forskellige former, imidlertid i et begrænset omfang. I social- og forsikringsministeriets (herefter socialministeriet eller ministeriet) omfattende udkast til en politisk kurs (policy) med hensyn til service for børn og voksne med nedsat funktionsevne i tidsrummet 2007-2016 forudsættes der yderligere forsøg med BPA.[1] I en betænkning fra et ministerielt udvalg, i samarbejde med bruger- og interessegrupper[2], blev der foreslået et BPA-forsøgsprojekt af to års varighed for brugere der trænger respirations-assistance. To brugere, voksne mænd, har deltaget i dette projekt i 2007-2009. Der blev endvidere taget en beslutning om at dette forsøg ville blive efterfulgt af et formelt forsknings-projekt, der omhandles under pkt 5: Hva mener brukerne um ordningen.

I det ministerelle udvalgs betænkning om BPA (2007) defineres ordningen på følgende måde:

Brugerstyret personlig assistance består i, at vedkommende – en person med en nedsat funktionsevne – administrerer som regel selv hvilken slags assistance han/hun har brug for, hvor og hvornår denne ydes og i hvilken grad. Det individuelle behov for assistance er imidlertid avhængig av tidligere fastsatte økonomiske og tidsmæssige rammer, der bygger på en bestemmelse, fattet i fællesskab af brugeren og serviceyderen. Endvidere er assistancen nødvendisvis avhængig til enhver tid av finansmyndighedernes beslutninger og der må forudsætte et bestemt maksimum antal timer til dette formål.

Brugerstyret personlig assistance kan ydes i brugerens hjem, hans/hendes arbejdsplads, såvel som andre steder, f.eks. ved fritidsbeskæftigelser eller anden deltagelse i samfundets aktiviteter. Det forudsættes, at brugeren som regel formår selv at administrere assistancen, selv om man er bevidst om, at assistancen i de andre nordiske lande i forøget grad administreres av pårørende eller andre mennesker der repræsenterer vedkommende.  

Der er mange faktorer, store og små, der det nødvendigvis må tages hensyn til ved organisering og implementering af BPA. Af den grund blev der i arbejdet i socialministeriets udvalg og dets betænkning i 2007 foretaget en SWOT-analyse m.h.t. forholdene i Island. Hovedpunktene i denne analyse var følgende:

Styrker: Hvis BPA organiseres og implementeres på en omhyggelig og fagligt forsvarlig måde, og tilpasses brugerens individuelle behov, kan man forvente en effektiv og målbevidst service, der forøger brugerens selvstændihed og livskvalitet. Ordningen kan bl.a. i nogle tilfælde forhindre institutionsanbringelse, f.eks. når der er tale om transportabel respirations-assistance. Brugeren kunne i såfald bo i eget hjem og nyde en aktiv deltagelse i samfundet. Det fremhæves også i denne henseende, at BPA ville i mange tilfælde medbringe mindre omkostninger end traditionel service i et plejehjem. 

Svagheder: Det påpeges, at BPA ikke passer alle mennesker med nedsat funktionsevne og at man af den grund må vælge omhyggeligt de som får adgang til ordningen. Det nævnes endvidere, at hvis det ikke lykkes at etablere gensidig hensyn, tillid og respekt imellem bruger og hjælper, er der fare for at servicen ikke vil gavnes brugeren som forventet. Derfor anses det som vigtigt, at brugeren og en potentiel hjælper får anledning til at lære hinanden at kende, såvidt muligt, inden der tages beslutning om en ansættelse. Det blev også påpeget, at det kan være besværligt at observere/kontrollere servicekvaliteten, idet det er indbygget i serviceformen, at det drejer sig om et nært og personligt samarbejde imellem to mennesker, der tit er alene sammen.   

Muligheder: BPA er et alternativ for at yde effektiv service af høj kvalitet, rettet efter vedkommende brugers individuelle behov, hvis man bærer sig ad på en fornuftig og rationel måde. Denne ordning byder endvidere på omfattende og gunstige muligheder for forskning af BPA-brugerenes forhold, sammenstillet med de, der ikke nyder en sådan assistance. Dette er særlig vigtigt i Island hvor et begrænset antal mennesker har fået anledning til at benytte sig af BPA.      

Trusler: Der blev påpeget i udvalgets betænkning (offentliggjort i 2007), at det ville være fare for stor omsætning blandt BPA-hjælpere, ídet der gennem de sidste år har været forbundet med store vansker at bemande pleje- og omsorgssektoren i Island. I den økonomiske opgang i århundredets første år har denne sektor ikke været i stand til at konkurrere lønsmæssigt med andre sektorer på arbejdsmarkedet. Dette blev anset for at være en særlig trusel for BPA i lyset af hvor nær kontakten og samarbejdet imellem bruger og hjælper uundgåelig er, med en der af følgende nødvendighed for stabil bemanding. Denne situation blev imidlertid hurtigt forvandlet efter den økonomiske krise, der rammet Island i den sidste halvdel af 2008. Der er nå en arbedsløshed på 7-8%, der udgør at betydelig flere kompetente mennesker søger ind i pleje- og omsorgssektoren. Således er denne ”trusel” faktisk blevet forvandlet til en ”mulighed”.

En anden følge af den økonomiske krise i Island består i, at der må skæres ned i omkostningerne til velfærdssystemet. Dette kan medføre, at det bliver besværligt at forkynde nye alternativer i systemet, uden samtidig at konstatere eller påvise, at de nye alternativer er mere økonomiske, rationelle og/eller effektive.  

Ideologi

I betænkningen fra socialministeriets udvalg om BPA (2007) står der:

Formålet med denne serviceordning er, at den nødvendige assistance tilpasses brugerens og/eller hans families behov, at assistancen er mere fleksibel og dermed mere målrettet og effektiv. Dermed er det ikke i samme grad betinget av personalets behov hvordan, hvornår og hvilken service der ydes. I denne henseende er det blevet påpeget, at man i hvert fald indtil i de senere år har set en tilbøjelighed til at man yder service til mennesker med nedsat funktionsevne som en gruppe, snarere end som individer. Av en dansk undersøgelse fremgår der, at det ikke nødvendigvis er BPA´s bekvemmelighed og fleksibilitet, brugerne sætter højest; snarere drejer det sig om forøget myndighed, selvstædighed, en forstærket identitet og det der af følgende empowerment. [3]

Til trods for mange fordele er det imidlertid klart at BPA ikke altid er problemfri. På dette område er det lige så vigtigt, at forsikre fagligt forsvarligt arbejde som i al anden service for børn og voksne med nedsat funktionsevne. Det er bl.a. klart, at forbindelsen imellem bruger og hjælper som regel bliver personlig og tit intim. Det medfører store krav til begge parter om imødekommenhed og behændighed. Ligeværdighed og gensidig respekt må være et ledetråd i brugerens og hjælperens kommunikation og forhold i alle henseender. Dette er yderst viktigt og medfører at begge parter trænger udførlig vejledning og instruktioner i denne henseende, ligesom en kanal for supervision og for at kunne påpege hvad der kan gøres bedre.

Endvidere skal det påpeges, at kvalitetskontrol kan være problematisk, taget i betragtning, at i al almindeleghed drejer det sig om et nært samarbejde imellem to personer, hvor kun de to er til stæde.

Det skal nævnes i denne sammenhæng, at forskningsresulteter, f.eks. fra Norge, har kastet lys over, at BPA ikke nødvendigvis passer alle brugere. Resultaterne tyder på at de brugere, der bedst kan benytte sig af denne serviceform, er mennesker, der har en god indsigt i sit eget liv og dermed egen funktionsnedsættelse. Der nævnes også, at brugeren gærne skal kunne føre en aktiv levemåde, både i og udenfor sit hjem og være i god stand til at udføre sin rolle som arbejdsleder.[4]

[4] Rundskriv I-20/2000 til lov om sosiale tjenester mv. Sjá vefsíðuna: http://odin.dep.no/aid/norsk/publ/rundskriv/030001-990057/index-dok000-b-n-a.html.