1. Inledning

I de sidste årtier har service for mennesker med nedsat funktionsevne undergået store forvandlinger. Holdninger og retningslinjer har forandret sig i tidens forløb og nye toner er blevet slået an. Især har man set til, at individuelle behov sættes på spidsen og at servicens brugere i større grad er rådende angående dennes indhold. Dette har i mange tilfælde medført, at brugerne styrer hvilken slags service der ydes, hvornår og i hvilken grad. Denne slags service nævnes brugerstyret assistance.

Brugerstyret assistance har efterhånden udviklet sig i de nordiske lande i de sidste fire årtier. Den har været ulig i de enkelte lande og det har taget landene forskellig lang tid at udvikle denne type service; dennes tilblivelse og ideologien bag den har da også været på forskellige måder.

Det er klart at brugerstyret assistance ikke foregår uden problemer. Derfor er det vigtigt, at den organiseres på en fornuftig måde. Især er det betydningsfuldt, at man har i sinde de store krav, der uundgåelig pålægges både bruger og assistent ved det tit så nære og personlige forhold mellem begge parter. Ved de omstændigheder må de være jævnbyrdige og vise gensidig respekt. De trænger endvidere udførlig vejledning og støtte for at servicen ydes på en sådan måde, at dennes kvalitet forsikres.

Der lægges særlig vægt på denne faktor i de nordiske data, der er blevet samlet om den omfattende erfaring af brugerstyret assistance gennem årene. Det vækker ikke mindst opmærksomhed i brugernes indlæg om deres erfaring på denne hjemmeside hvor stor en vægt de lægger på vigtigheden af sund og fornuftig kommunikation og samvær mellem bruger og assistent.

Island overtog Nordisk ministerråds formandskab i 2009. Ifølge traditionen udviklede landet sine retningslinjer for virksomheden i det kommende år og præsenterede disse. Blandt de retningslinher, der vedrører sundhed og velfærd, var iagttagelsen af nye metoder og en forøget kvalitet i velfærdstjenesten. I den henseende kastede man især blikket på brugerstyret assistance, hvordan den praktiseres på ulige måder i de enkelte lande, den forskellige lovgivning og hvilke grupper den inkluderer. Derfor ansås det for at være vigtigt, at “at de nordiske lande forener deres erfaringer og viden på dette område.”  

I retningslinjerne står der i dette kapitel under overskriften “Opgaver” :

Der oprettes en nordisk arbejdsgruppe der skal indsamle information om tilrettelæggelse af velfærdsydelser og lovgivning på området og vurdere landenes erfaringer og resultater af denne nye ordning i velfærdstjenesten. I formandsperioden undersøges om der er grundlag for at iværksætte en sammenlignende undersøgelse af brugerstyret service i mindst tre nordiske lande.[1]

Fra Islands side var man i denne henseende særlig inspireret af social- og forsikringsministeriets arbejde på en ny policy om de handicappaedes anliggender for perioden 2007-2016. I den henseende valgte ministeriet at rette søgelyset specielt imod brugerstyret assistance ved at oprette et udvalg, der skulle iagttage de forskellige sider af denne type service. I udvalgets arbejde søgte man selvfølgelig efter de andre nordiske landes mangeårige erfaring i denne henseende. Denne erfaring af nordisk nytte gav vind i sejlene med hensyn til at de nordiske lande også kunne formidle formidle sine kundskaber og erfaring af brugerstyret assistance, samt andre dele af det nordiske velfærdssytem, til andre europeiske lande

Endvidere blev FN´s konvention om rettigheder for personer med handicap en inspiration, især artikel 19 om rettigheden til ”den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet.”

Idéen om en sammenlignedne undersøgelse af brugerstyret assistance blev udviklet videre i en nordisk samarbejdsgruppe under ledelse af Thor G. Thorarinsson, afdelingsleder i social- og forsikringsministeriet i Island. Gruppen bestod af embedsmænd og repræsentanter fra de handicappedes interesseorgationsationer i Norge, Sverige, Danmark og Finland, foruden Island. Idéen har nu ført til, at der er blevet åbnet en website hvor udviklingen af brugerstyret assistance i alle landene belyses, deriblandt dennes baggrund, ideologi, lovgivning, den daglige udførelse, brugernes erfaring o.s.v.

På denne måde er det blevet gjort muligt for de, der sagen angår, og andre interesserede at gøre det klart for sig hvordan servicen organiseres i de forskellige lande, samt hvilken ideologi og hvilke formål der ligger til grund for den. Således kan landene og deres borgere drage nytte af de varierede erfaringer, der er blevet samlet i tidens forløb, og bruge disse for at forbedre den aktuelle service.

Det forventes, at det fællesnordiske projekt, der her præsenteres, kan bidrage til at forstærke brugerstyret assistance som en måde at yde service til mennesker med nedsat funktionsevne, samtidig med at få øje på de problemer, der kræver nærmere omtanke.