3. Regelsættet om borgerstyret personlig assistance (BPA)
3.1 a) Lovgrundlag.
Love, bekendtgørelser og vejledninger mv.:
Reglerne om borgerstyret personlig assistance er reguleret i lov om social service/serviceloven (SEL) §§ 95-96 c. Reglerne omfatter hjælp på det sociale område, det vil sige eksempelvis personlig og praktisk hjælp, ledsagelse ved aktiviteter udenfor hjemmet og overvågning. Der findes regler om personlig assistance i Beskæftigelsesministeriet, der dækker behovet for hjælp på arbejdsmarkedet, støttemuligheder i form af hjælpere for personer, der er under uddannelse i Undervisningsministeriet, samt regler om respirationshjælpere efter sundhedsloven efter cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sundhedsvæsenet (cirkulære nr. 149 af 21. december 2006).
Link til lovbekendtgørelse af lov om social service af 1. oktober 2009: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126342
I medfør af serviceloven er der udstedt en bekendtgørelse om udmåling af tilskud til bogerstyret personlig assistance efter servicelovens §§ 95 og 96 (bekendtgørelse nr. 567 af 19. juni 2009).
Link til bekendtgørelsen om udmåling af tilskud til BPA:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127959
Socialministeriet har desuden udarbejdet en samlet vejledning om BPA. Vejledningen er udsendt i november 2009 og kan findes på følgende link:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127921
Desuden er der i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og bekendtgørelse om retssikkerhed på det sociale områder fastsat generelle regler om sagsbehandling, tilsyn og klageadgang.
Link til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121097
Link til bekendtørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125932
3.1 b) Personkredsen for BPA
BPA i Danmark er rettet mod voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et omfattende behov for hjælp. Der er ingen øvre aldersgrænse for BPA.
Det er en forudsætning for BPA, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, med mindre at borgeren vælger at overføre sit tilskud til en nærtstående (pårørende), en forening eller en privat virksomhed.
Hvis borgeren overfører sit tilskud, skal han eller hun være i stand til at fungere som daglig leder for hjælperne, fx. medvirke ved udvælgelse af hjælpere til ansættelse, afholde medarbejderudviklingssamtaler og instruere hjælperne.
§ 95
Borgere, der ikke selv kan varetage arbejdsgiver eller arbejdslederfunktionen kan dog have mulighed for, at tilskuddet til ansættelse af hjælpere i stedet udbetales til en pårørende, der enten selv udfører hjælpen (og aflønnes med tilskuddet), eller som står for at ansætte hjælpere for borgeren. Det er normalt et krav, at der er behov for mindst 20 timers hjælp pr. Uge, for at være omfattet af denne mulighed (§ 95, stk. 3).
Efter § 95, stk. 2, har borgere, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timers ugenligt, ret til at få hjælpen udbetalt i form af et kontant tilskud. Ordningen kan kombineres med fx. ledsageordning og andre former for hjælp.
§ 96
Hjælp efter servicelovens § 96 er rettet mod borgere med mere massive og sammensatte hjælpebehov. Det er borgere, som har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning eller ledsagelse, der er forbundet med en BPA, for at kunne opbygge eller fastholde et selvstændigt liv med mulighed for deltagelse i samfundslivet.
Det vil normalt sige personer, som i høj grad er afhængig af hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner, og som har et omfattende behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand. Ligesom der er tale om hjælpebehov, der ligger ud over, hvad der normalt kan ydes som personlig og praktisk hjælp, eller ud over det behov for ledsagelse, der kan imødekommes efter andre bestemmelser i serviceloven. Det kan fx være behov for hjælp til mange eller mere spredte opgaver i løbet af døgnet, og hvor det er en forudsætning at hjælperne er til stede for at borgeren kan leve et selvstændigt liv.
Det særlige hjælpebehov kan også fx have baggrund i, at borgerens behov er så specifikke og personlige, at de forudsætter individuel oplæring af hjælperne, fx af hensyn til forflytning, placering i kørestol, betjening af særligt indrettet bil eller lift eller kendskab til respirator eller mavesonde og hygiejne i den forbindelse.
Endelig kan det være afgørende for borgeren, at hjælpen skal ydes på bestemte tidspunkter i forhold til at få borgerens dagligdag til at fungere i forhold til børn, arbejdsliv, uddannelse, fritidsliv mv. Det at have ansvaret for et eller flere mindre børn, som borgeren bor sammen med, kan også i sig selv være tilstrækkeligt, selv om borgeren kun i meget begrænset omfang kan påtage sig noget af det praktiske selv.
§ 96, stk. 3.
Efter servicelovens § 96, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen vælge at tilbyde BPA til borgere, der normalt ikke er omfattet af personkredsen for hjælp efter § 96, når kommunalbestyrelsen vurderer, at BPA er den bedste mulighed for at yde en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp til borgeren. Det kan eksempelvis være borgere, der ikke har helt så omfattende og sammensat et hjælpebehov, som det forudsættes efter § 96, stk. 1.
Bestemmelsen kan være relevant at anvende til borgere, der får dækket hjælpebehovet efter en række bestemmelser, som fx servicelovens § 83 om personlig og praktisk hjælp, § 84 om aflastning og afløsning, § 95 om kontant tilskud, § 97 om ledsagelse, § 100 om nødvendige merudgifter m.fl.
Denne mulighed trådte i kraft 1. januar 2009.
Hvem får tjenesten – bestemte handikappgrupper?
Ordningerne er rettet både med borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Da der fortsat stilles krav om at borgeren skal kunne være arbejdsleder for hjælperne (bortset fra § 95, stk. 3), vil der dog være borgere, der selv med oplæring, vejledning og kurser, ikke kan varetage de opgaver, der er forbundet med arbejdslederfunktionerne.
Socialministeriet har ingen oplysninger om funktionsnedsættelserne hos borgere med BPA.
3.1 c) Ansøgning om BPA – revurdering.
Ansøgning:
Al hjælp efter serviceloven, og dermed også handicapkompenserende ydelser som fx BPA søges hos kommunen. Der er ikke fastsat nærmere regler for proceduren. Det er op til den enkelte kommune at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse. Nogle kommuner anvender fx funktionsevnemetoden i forbindelse med ansøgning om BPA. Andre kommuner bruger andre metoder, eller en kombination af metoder. Der indhentes desuden ofte funktionsbeskrivelser/udtalelser fra læger/speciallæger mv.
Som nævnt under punkt 3.1. b er det en forudsætning for BPA, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, med mindre at borgeren vælger at overføre sit tilskud til en nærtstående (pårørende), en forening eller en privat virksomhed.
Hvis borgeren overfører sit tilskud, skal han eller hun være i stand til at fungere som daglig leder for hjælperne, fx. medvirke ved udvælgelse af hjælpere til ansættelse, afholde medarbejderudviklingssamtaler og instruere hjælperne
Anke/klagemulighed:
Hvis en borger får afslag om BPA, eller borgeren ikke mener at en afgørelse sikrer den nødvendige hjælp, kan borgeren klage til det sociale nævn senest 4 uger efter at kommunen har truffet afgørelse i sagen.
Opfølgning/revidering:
Det gælder efter servicelovens § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge de enkelte sager for at sikre, at at behovet for hjælp er i overensstemmelse med den udmålte hjælp.
Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Opfølgningen bør tilrettelægges i forhold til den enkelte ordning og kan ske ved telefonisk henvendelse, hjemmebesøg eller på anden vis.
Det kan fx være hensigtsmæssigt, at der ved igangsættelse af nye BPA-ordninger aftales en opfølgning efter 3-6 måneder eller tidligere, hvis der kan være usikkerhed om udmålingen af hjælpen. Tilsvarende kan det ved progredierende lidelser, hvor hjælpebehovet meget hurtigt kan ændre sig, være hensigtsmæssigt at sikre opfølgning med kortere intervaller.
Ved velfungerende ordninger, hvor hjælpebehovet er uændret fra år til år, eller hvor der er grund til at formode at borgeren henvender sig af egen drift ved behov for ændringer, kan opfølgningen aftales med længere intervaller.
3.1 d) Udmåling af tilskud til BPA og fordeling af omkostninger mellem kommune og staten.
Når der ydes hjælp i form af BPA, skal kommunalbestyrelsen beregne og udbetale et tilskud til ansættelse af hjælpere og de omkostninger, der er forbundet hermed. Reglerne om udmåling er fastsat i bekendtgørelse nr. 1009 af 28. oktober 2009, se afsnit 3.1.a.
Tilskud til BPA udmåles som udgangspunkt på grundlag af et budget, der opstilles af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal opstille et budget, som er en opstilling af de forventede omkostninger til de enkelte elementer i udmålingen til BPA efter løn, tillæg, pension mv. samt til dækning af de opgaver, der er forbundet med administration af en BPA-ordning, hvis borgeren eller en pårørende ikke selv vælger at udføre denne opgave. De enkelte elementer vedrørende udmåling af tilskud til løn til hjælperne jf. § 5 fremgår af bekendtgørelse om udmåling af tilskud til BPA efter servicelovens §§ 95 og 96, se 3.1.a.
Kommunalbestyrelsen skal desuden dække en række nødvendige omkostninger efter regning uden forudgående opstilling af budget. Det drejer sig om løn under sygdom og ved barnets 1. og 2. sygedag. Desuden drejer det sig om omkostninger til forsikringer, barselsfond og kurser, jf. bekendtgørelsens § 6, omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen, jf. bekendtgørelsens § 7 og eventuelle omkostninger til lønadministration, jf. bekendtgørelsens § 9.
Hensigten hermed er at sikre, at kommunalbestyrelsen dækker de faktiske udgifter, der er forbundet med at få leveret hjælp i form af BPA. Samtidig sikres det herved, at borgeren ikke løbende skal ansøge kommunalbestyrelsen om reguleringer af tilskuddet, fx i forbindelse med forøgede omkostninger til sygdom, vikardækning eller lignende, eller at borgeren i disse situationer skal lægge penge ud, indtil den kommunale sagsbehandling er afsluttet.
Deling af omkostninger mellem kommune og stat.
Udgifter efter serviceloven betales af kommunerne. Staten dækker dog udgifterne ved ændrede regler gennem de statslige bloktilskud til kommunerne.
Kommunerne har mulighed for at få refusion for de særligt dyre enkeltsager efter servicelovens § 176:
25 % refusion til kommunerne indtræder i 2010, når en enkeltsag udgør mellem 900.000 – 1.689.999 kr. årligt.
50 % refusion indtræder i 2010 ved udgifter over 1.690.000 kr. årligt.
3.1 e) Organisering af BPA – daglig planlægning og vikarordning.
Daglig planlægning og ledelse:
Det er den enkelte borger, der modtager hjælp i form af en BPA, der har den daglige ledelse af ordningen, som fx instruktion og oplæring af hjælperne, arbejdsplanlægning mv. Hvis der er tale om en borger, der ikke selv kan varetage disse opgaver, vil det være den pårørende, der får udbetalt tilskuddet (efter § 95, stk. 3), der varetager disse opgaver.
Vikar:
Normalt vil det også være den enkelte borger, der sikrer at der er de nødvendige hjælpere, fx i form af et vikarkorps. I nogle tilfælde har borgeren mulighed for at anvende et vikarbureau.
Det er i sidste instans kommunen, der har ansvaret for at borgeren får den nødvendige hjælp.
Timeramme:
§ 95, stk. 1. Intet max eller minimum for antallet af timer. Reglen bruges dog kun når kommunalbestyrelsen i helt særlige tilfælde ikke kan levere hjælpen, fx når samarbejdet er vanskeliggjort mellem borger og kommune.
§ 95, stk. 2 og 3, Min. 20 timers hjælpebehov pr. uge. Intet maximum. Gennemsnitlig 41 timer pr. uge (undersøgelse september 2008).
§ 96. Intet max eller minimum for antallet af timer. Der skal dog normalt være et omfattende hjælpebehov. Mange borgere modtager døgnhjælp, eller hjælp i alle de vågne timer. Gennemsnitlig 109 timer pr. uge (undersøgelse september 2008).
3.1. f) Krav til hjælpere om uddanning, erfaring og andre egenskaber. Arbejdsmiljø.
Krav til hjælperne:
I nogle situationer kan der stilles krav om bestemte kvalifikationer hos hjælperne. Hvis det er tilfældet skal kommunen udmåle løn i forhold til disse kvalifikationer. Det gælder fx. i nogle tilfælde borgere, der ud over BPA har respirationshjælpere (Sundhedsloven/betalt af regionen). Det vil dog normalt være op til den enkelte borger, at udvælge de nødvendige hjælpere, ud fra de kvalifikationer, erfaringer og egenskaber, som den enkelte boger vurderer, er nødvendige i forhold til det daglige arbejde.
En stor andel af hjælperne er ufaglærte hjælpere, som får den nødvendige oplæring og instruktion af borgeren. Desuden kan hjælperne få kurser i fx. førstehjælp, forflyttelsesteknik (løfteteknik), særlige kommunikationskurser mv. Som vurderes nødvendige i forhold til arbejdet.
Arbejdsmiljø:
Kommunalbestyrelsen skal dække nødvendige omkostninger i forbindelse med overholdelse af arbejdsmiljøreglerne. Det kan fx. være omkostninger i forbindelse med hjælpernes arbejdsmiljø, fx. arbejdsredskaber eller til gennemgang af arbejdspladsen i forhold til arbejdsmiljøet.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvem der er ansvarlig for arbejdsmiljøet i den enkelte BPA-ordning.
Reglerne om arbejdsmiljø fremgår af kapitel 16 og 17 i Socialministeriets vejledning om borgerstyret personlig assistance, se link under 3.1.a.
Der er desuden udarbejdet en pjece om handicaphjælpernes arbejdsmiljø som kan findes på:
3.1 g) Ansvar og kontrol.
Kommunalt ansvar og tilsyn:
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at borgeren får den nødvendige hjælp.
Kommunalbestyrelsen har derfor pligt til at føre tilsyn med BPA-ordningerne, efter retssikkerhedslovens § 16.Kommunalbestyrelsen har i medfør af retssikkerhedslovens § 16 pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Det er op til kommunalbestyrelsen at tage stilling til, hvordan tilsynet konkret skal planlægges og udføres i kommunen. Tilsynet bør tilrettelægges i samarbejde med borgeren og ud fra borgerens forudsætninger i forhold til den enkelte ordning.
I det daglige vil det ofte være borgeren selv, der sikrer at hjælpen har en tilstrækkelig kvalitet, gennem udvælgelsen af hjælpere til ansætttelse og gennem instruktion og oplæring af hjælperne.
3.1 h) BPA i forhold til anden hjælp
Der kan normalt ikke ydes kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til BPA efter §§ 95 og 96, når modtageren bor i boliger, hvor hjælpen er tilrettelagt for flere beboere med henblik på aflastning af særlige behov, gennemførelse af udviklingsforløb baseret på fællesskab i hverdagen mv., og hvor udbetaling af en kontant ydelse vil modvirke formålet med denne tilrettelæggelse af hjælpen. Det gælder fx. beboere på plejehjem eller i plejeboliger, botilbud eller lignende.
Det afhænger af typen af bofællesskab, om borgeren kan modtage hjælp i form BPA.
BPA kombineret med anden hjælp
Hvis borgeren modtager hjælp efter § 96, forudsættes det normalt, at hjælpen udmåles til at omfatte alle behov for personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), pleje, overvågning og ledsagelse. Borgeren kan dog godt vælge at få noget at hjælpen leveret som fx. hjemmehjælp.
Hvis borgeren modtager hjælp efter § 95, vil borgeren ofte have mulighed for at søge om en ledsageordning, til dækning af behovet for ledsagelse udenfor hjemmet.
Både borgere, der modtager hjælp efter § 95 og § 96 kan fx. modtage træning, hjemmesygepleje osv. Samtidig med BPA-ordningen.
3.1 i) Opsparing af timer
Borgeren kan i et vist opfang opspare timer og eventuelt overføre timer til det efterfølgende år, hvis borgeren har et særligt behov herfor. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at genvurdere borgerens udmåling af hjælp, hvis der opspares mange timer, da det kan være et tegn på, at der er bevilget for meget hjælp. Tilsvarende kan en større opsparing af timer være et tegn på, at borgeren ikke modtager den nødvendige hjælp.
3.1 j) Kan en hjælper hjælpe flere borgere?
Ja. I Danmark er det borgeren, der beslutter, hvilke hjælpere man ønsker at ansætte. Der er ingen regler for, hvem borgeren må ansætte. Borgeren kan vælge at ansætte fx en ægtefælle, samlever, eller forældre ligesom det kan være en hjælper, der er ansat hos flere borgere.
3.2 Lederrollen - Arbejdsgiverrollen
Arbejdsleder:
Ved arbejdslederopgaver forståes normalt, at borgeren skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne, dvs. at:
- Varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne.
- Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce.
- Udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler.
- Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne.
- Afholde personalemøder med hjælperne.
- Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS).
Der kan være behov for, at borgeren modtager den fornødne rådgivning og vejledning om de opgaver, der må forventes at være forbundet med at modtage hjælpen i form af et kontant tilskud. Herunder fx. kursustilbud eller oplæring i, hvad det indebærer at være daglig leder for hjælperne, herunder eksempelvis ledelse, konflikthåndtering eller etik. Som forsøg bliver der i perioden 2009-2011 udbudt kurser for borgere, der har eller skal i gang med en BPA-ordning. Kurserne omfatter fx ledelse, etik, regler om arbejdsmiljø, ansættelsesret og lignende.
Borgeren får desuden dækket omkostninger til nødvendige kurser for hjælperne af kommunen. Det kan fx være kurser i forflyttelsesteknik (løfteteknik) eller kommunikationskurser.
Arbejdsgiver:
Ved arbejdsgiveropgaven forstås normalt ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage et kontant tilskud til BPA:
- Ansættelse og afskedigelse af hjælpere.
- Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne.
- Udbetaling af løn (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed/forening).
- Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie og barselsfond og ATP (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed/forening)
- Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger.
3.3 Borgerens valgmuligheder
Borgeren kan vælge om han eller hun selv vil varetage de opgaver, forbundet med BPA.
Borgeren kan også vælge at overføre tilskuddet til en nærtstående person (fx. ægtefælle/samlever, forældre, voksne børn, nær ven), en forening (pt. LOBPA) eller en privat virksomhed. Der findes en række private virksomheder, der tilbyder at levere BPA til borgeren.
I enkelte tilfælde kan kommunalbestyrelsen vælge at tilbyde borgeren en BPA ordning, på betingelse af at borgeren vælger at overføre tilskuddet til en anden part. Dette kan ske når kommunalbestyrelsen vuderer, at borgeren ikke vil være i stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne.
De enkelte muligheder fremgår af denne oversigt:
Oversigt over valgmuligheder
| Borgeren/tilskuds-modtageren (§ 95, stk. 3) er selv arbejdsgiver og varetager selv løn-administration, jf. punkt 47. |
Borgeren/tilskuds-modtageren (§ 95, stk. 3) er selv arbejdsgiver, men lader kommunal-bestyrelsen stå for lønadministration, jf. punkt 48. |
Borgeren/tilskuds-modtageren (§ 95, stk. 3) er selv arbejdsgiver, men lader en privat virksomhed/foren-ing stå for løn-administrationen, jf. punkt 49. | Tilskud er over-ført til en nært-stående, der selv varetager lønadministra-tionen, jf. punkterne 47 og 53. |
| Tilskud er over-ført til en nært-stående, der lader kom-munalbestyrels-en stå for løn-administrationen, jf. punkt 49. | Tilskud er over-ført til en nært-stående, der lader en privat virk-somhed/forening stå for løn-administrationen, jf. punkt 49 | Tilskud over-føres til privat virksomhed eller forening, der varetager hele arbejdsgiver-opgaven, jf. punkterne 50-52. |
3.4 Antal BPA-brugere
Fakta:
Antal personer med BPA
| 2008 | 2009 | ||
| Antal personer | Antal personer | Antal timer/gennemsnit | |
| § 95 | 904 | (afventer nyeste tal) | 41 |
| § 96 | 1204 | 1242 | 109 |
3.5 Oversigt over serviceleverandører
Socialministeriet har ikke en fuldstændig liste over private virksomheder, der leverer BPA. Ministeriet har pt. Kendskab til følgende private virksomheder og foreninger:
Borgerstyret forening: LOBPA
Private virksomheder:
Bruger-Hjælperformidlingen
HandiHelp
Handicaphjælp Danmark
Pia og Pernilles Handicapservice
CareCrew
Lunds Handicapservice
A/S Næsborg
PBH (Pia Baun Hansen)
3.6 Kritik af BPA-ordningen i Danmark
Der er ikke foretaget tilfredshedsundersøgelse af BPA, efter at de nye regler trådte i kraft 1. januar 2009.
Tidligere kritik af ordningerne har i forhold til § 96 primært været rettet mod kravet om et højt aktivitetsniveau, og i forhold til både §§ 95 og 96 har det været kritiseret, at borgere med omfattende funktionsnedsættelser har skullet bruge mange ressourcer i det daglige på at varetage arbejdsgiveropgaverne.
Desuden har der været kritik af den kommuale udmåling af tilskuddet til ansættelse af hjælpere, og af, at der har været meget forskellig praksis i kommunerne, fx. i forhold til at betale nattillæg for natarbejde, løn under sygdom og barsel samt arbejdsmarkedspension for hjælperne.
Endelig har der været rejst kritik af, at ordningerne tidligere er blevet revurderet en gang årligt, hvilket nogle borgere oplevede som en årlig 'eksamen'.
Videncenter for Bevægelseshandicap har udarbejdet en brugerundersøgelse i 2005: http://www.vfb.dk/media/hjaelpeordningen_brugerundersoegelse.pdf
De nye regler, der trådte i kraft 1. januar 2009 og 1. juli 2009 (udmåling af tilskud), er blevet kritiserede for at være for komplicerede og bureaukratiske. Der udarbejdes en baselineundersøgelse primo 2010 og en samlet evaluering i 2011 af virkningerne af de lovændringer, der blev gennemført i 2009. Der er meget stor politisk fokus på reglerne om BPA og ministeriet følger derfor implementeringen af reglerne tæt.
3.7 Udviklingstendenser i Danmark
Der er generelt en udvikling i retning af at give borgerene mere selvbestemmelse og dermed også mere frit valg i Danmark.
Med gennemførelsen af reglerne om BPA i Danmark, vurderes der dog ikke at være aktuelle planer om ændringer i regelsættet.
Socialministeriet er forpligtet til at evaluere virkningerne af regelændringerne for borgere, kommuner og hjælpere i slutningen af 2011. Der er desuden et politisk ønske om, at implementeringen af de nye regler om BPA skal følges tæt.
