6. Formidling imellem lande
6. Formidling imellem lande
a) Hvad kan de nordiske lande lære af hinanden?
På trods af at der er en række forskelle mellem de nordiske BPA-ordninger, er der også en række ligheder. I den forbindelse vil det være relevant, at få viden om udviklingen i de andre landes BPA-ordninger. Blandt det, der kunne være interessant at få viden om, er redskaber til udmåling af støtten, tilsyn/sikring af kvalitet i ydelserne, hvordan sikres det, at borgerne har mulighed for at få viden om udbydere, hjælpernes/assistenternes vilkår samt viden om hvordan borgere med fx kognitive funktionsnedsættelser sikres reel selvbestemmelse, herunder hvordan medarbejdsledere og god mand-ordning mv. sikres med henblik på at tilgodese borgerens egne ønsker.
